Anbringelse jf. Barnets Lov §§ 46-47

SocialNetværket kan levere anbringelser af børn og unge, i både tilsynsgodkendte og ikke tilsynsgodkendte rammer.

I godkendte rammer anbringes efter Barnets Lov §§ 46-47 jf. § 43, stk. 1, nr. 6.

I ikke godkendte rammer kan indsatsen leveres i op til tre uger og forlænges med yderligere tre uger med godkendelse fra Socialtilsynet (Barnets Lov § 12, stk. 1). Vi sikre, at enten myndighed eller SocialNetværket, som udfører indsatsen, informerer Socialtilsynet om anbringelsen, i ikke godkendte rammer.

Vi er særligt engagerede i at sikre, at processen gennemføres nænsomt og med størst mulig hensyntagen til alle involverede parter.

Vi har kapacitet til at assistere med akutte anbringelser i hele Jylland samt Fyn, døgnet rundt og året rundt.

Når børn og unge anbringes hos SocialNetværket, er målet at skabe stabilitet og tryghed omkring barnet og den unge, hvilket danner grundlag for videre udvikling.

I taksten er der inkluderet kost og logi, tøj- og lommepenge efter KL´s takster og transport af barnet og den unge.

Der er også mulighed for anbringelse af unge på eget værelse jf. Barnets Lov §§ 46-47 jf. § 43, stk. 1, nr. 5. Ved denne type af anbringelse er taksten inkluderet kost, tøj- og lommepenge efter KL´s takster og transport af den unge.

Kost, tøj- og lommepenge udbetales af SocialNetværket direkte til den unge medmindre andet er bestemt af myndighed.

Husleje kommer oveni taksten og bevilliges af myndighed.

Indskrivningsbeløb bevilliges af myndighed efter KL´s takster.