Visitationsproces

Vi har udviklet en visitationsproces, der sikrer, at vi kan vurdere, om vi kan løfte indsatsen.

Når vi modtager en anmodning om at varetage en indsats, anmoder vi altid om relevante sagsakter. Indenfor børne- og ungeområdet kan dette for eksempel omfatte en beskrivelse af formålet med indsatsen, afgørelsen, afdækningen, den børnefaglige undersøgelse, en Barnets Plan eller en Ungeplan. Bestillingen må også gerne indeholde ønsker om køn, alder og kompetencer.

Hvis vi, på baggrund af det fremsendte materiale vurderer, at der er et muligt match, vil vi efter ved modtagelse af bestillingen matche vores personale med barnet, den unge og familien og kontakte myndighed for at drøfte kontraktindgåelse. Når kontrakten er på plads, sikrer vi, at det valgte personale bliver grundigt klædt på til at udføre indsatsen.

Vi mener, at ovenstående processer skaber det bedste grundlag for et godt samarbejde med og omkring barnet, den unge og familien.

På opstartsmøder deltager en faglig koordinator ud over det personale, der skal udføre indsatsen. Dette er en integreret del af SocialNetværkets indsats, da vi ønsker at sikre et gnidningsfrit og transparent samarbejde. Den faglige koordinators opgave er at forventningsafstemme og sikre at myndighed informeres, hvis indsatsen ikke efterlever de forventninger, der stillet til indsatsen.