Anbringelse med ungestøtte jf. Barnets Lov § 114, stk. 1, nr. 1 og nr. 3 jf. § 43, stk. 1, nr. 5:
Vi arbejder målrettet med at støtte den unge i at mestre daglig livsførelse og opbygge sociale færdigheder gennem praktisk vejledning og støtte.
Indsatsen er tiltænkt de unge, der har svært ved at indgå i konstellationer med andre eller som ikke nødvendigvis passer ind i den eksisterende struktur på et børne- og ungehjem. Vi tilbyder et trygt og individuelt tilpasset miljø, hvor den unge kan få den nødvendige støtte til at udvikle sig i sit eget tempo.
Vi bestræber os på at understøtte den unges udvikling af selvstændighed, selvtillid og evne til at håndtere egne livsvalg. Dette fokus bidrager til, at den unge får de bedste forudsætninger for at kunne overgå til en selvstændig voksen tilværelse.
Anbringelse i egne rammer hos SocialNetværket kræver, at den unge er på et passende alderstrin og som ønsker at opnå et selvstændigt liv på lige fod med jævnaldrende.
Kost, tøj- og lommepenge udbetales af myndighed direkte til den unge.
Husleje kommer oveni taksten.